Arkiv for kategorien ‘Seneste nyt’

Release-party på LOVE LOST CITY

onsdag, 21. oktober 2009

ET HVAD? Et release party?
Århus møder efteråret med (svine)influenza-antennerne i forhøjet alarmberedskab. Fandens mange hoster og grynter, færre går til lægen. Mens de fleste bare brokker sig over vejret og sundhedssystemet. Hvor blev den sommer da af?
Men sÃ¥!! Midt imod den kolde tid!!! …. sir det pling-plang pÃ¥ e-mailen?
Jubi – endelig en positiv begivenhed. En invitation til CD-release, et kulturelt træf på det gamle Fronthus – Gyngen – en fandens god idé en almindelig onsdag aften uden konkurrence fra Champions League kampe, krimifølgetoner eller ”Vild med sjanz” på TV. Det’ li’ det der mangler!
Fra hvem?
Peter Deleuran og ham den anden gamle teaterklovn, Anders Hove! Har han ikke slået sig ned på en hacienda i Californien sammen med CV? Hvad fanden har de to skøre kugler nu fundet på?

Fri bar og gavebord
Med kulturel samvittighed, forventning og gensynsglæde i øjnene tropper mange af de gamle frontkæmpere op pÃ¥ deres gamle værtshus – en del af det større huskompleks de selv som studenterorganisation købte og byggede om i midten af 70’erne. Og indenfor…… mødes de med noget af det bedste de ved:  F r i   b a r!
Ganske vist her midt på ugen, men OK: I betragtning af at ingen husker sidste weekend, og den kommende endnu er for langt væk at glæde sig til! Det må så være med et ekstra glas vand og et gran salt!

Derudover indfinder familien sig, flere skole/gymnasiekammerater, venner og musikvenner dukker op. Udover den lidt grånede 50-60 års generationen lyser et fåtal yngre lidt over 20’erne op. Efterhånden er 80-90 mennesker mødt op i nogenlunde tid. Fotografens blitzlys blinker mod alle VIP’erne og et lille gavebord fyldes stille af whisky, masser af rødvin, højttalere og et Buddha skriveboard.

SÃ¥dan var det ikke i gamle dage
Bandet har brugt eftermiddagen til opstilling. Præcis kl. 18.00 og lige før lydprøven er Over-Gynge-kommandoens besked til bandet: Efter kl. 18.00 laves ikke en eneste musiklyd fra scenen før igen efter kl. 21.00. Begrebet ”forhandling” er ukendt i nutidens sprogbrug. Det er mÃ¥ske en streg i regningen, hvem ved – det er jo professionelle musikere, der er med! I hvert fald er lydmanden forsvundet, sÃ¥ release-live-musikken kl. 22.00 blir lige fra hoften.

Maden er bestilt, og i ventetiden diskuterer Musiker-bordet ikke numre – men rækkefølge. Kort før spisning træder en højrøstet ”ung dansk Afghanistan-veteran” ind på værtshuset. Han er en kende besoffen og brovter op om, hvordan den danske bataljon bare gav og giver hele verden en røvfuld. Fra Korea og Vietnam over Afghanistan og nu Irak.
I 70’ernes tolerante dage havde Fronthuset ladet sådanne eksistenser sidde og drikke deres Blå Thor færdig, hvis de bare ville la andre i værtshuset i fred. Eller også var han og hans venner blevet tilbudt en værtshus-uge indenfor den nærmeste fremtid!
Men halvt igennem sin øl blir han bedt om at forlade etablissementet. Veteranen vælger uheldigvis elevator-udgangen og trykker på elevator-knappen ”UD”. Bedst som han venter, vælger den snedigt indrettede elevatordør at springe op – direkte ud i masken på ham. Veteranen for brug for et par militære færdigheder, så indholdet af den Blå Thor ikke bliver tabt for altid. Groggy forlader han Gyngen med begge hænder fastlåste om øllen.

Love Lost City – 5 år undervejs
Stemningen er god som i gamle dage. Hjertelige skulderklap, gnækken og summen, som var bierne vendt hjem til staden.
I velkomst-talen fortæller Peter Deleuran om Love Lost Citys historie:
Efter CD’en: Don’t touch my soul (aug. 2004) finder Peter Deleuran og Anders Hove arbejdsro i sommerhuset på Helgenæs, hvor teksterne produceres og redigeres. Efter 3 år meldes klart skib på ca. 20 numre. Men under de første prøveindspilninger i Helgenæs-studiet i november 2006 får til- og ombygningsplaner på Finneby-huset i Århus pludselig højprioritet. Breaket fra musikken varer ca. 1½ år, hvilket indebærer nyredigering, omprioritering og stadig nye numre.
Færdiggørelsen i Martin Jønssons Studiet i Beder tager rigtig fart i 2008-09. Grundbånd og instrumentering på de udvalgte 15 numre. Heraf redigeres og udvælges 10 numre.
Mix foretages sammen med den unge og dygtige alt-mulig-mand, Morten Maltesen, og CD’en er masteres af Jan Elliasen fra Audioplanet. Og tak fordi I ville komme!

Gyngens lydmand er stadig pist forsvundet. Og selvom Deleuran næsten er selvforsynende med alt, er en af bandets musikkolleger heldigvis til stede i lokalet! Stand-in er ikke at kimse af.

Release-live-musik lige fra hoften
Fra scenen tester bassen pludselig lydniveauet, trommeslageren dæmper en hvirvel på lilletrommen efterfulgt af stortrommen. Højttalermusik og mumlen forstummer, det spændende øjeblik er nu – livemusik fra scenen. Lad os så høre, hvad de gamle tåber har gang i!
Deleuran går på med titelnummeret Love Lost City – en ballade om en mand med ondt i storbylivet. Flygel og guitar trænger langsomt igennem til publikum, en følsom, melankolsk halvt reciterende sang lister på vandretur gennem det indre NY.
Versene glimrer med fed økonomisering af instrumenterne, der gir gennemsigtighed og understreger melankolien. De efterfølges af et iørefaldende chorus med to stemmer, der kender og klær hinanden og en samtidig instrumentering, der bruser som en bølge fra orkester til publikum. Choruset sidder lige i skabet, og effekten er dynamisk og ris-terrasse-formet lyd. En bred multi-harmonisk motorvej i fed kontrast til og vekselvirkning med de meget afdæmpede, melankolske og stemningsprægede vers.
Bas, trommer og congas lægger den gode bund, og enkelte signaler stiger til vejrs og varsler om, at der findes fikse fingre på keybord-tandemet. Trompettonerne cirkler endnu højt og luftigt over Love Lost City. Et hit.
Hurdle Girdle Man er en musikalsk og tekstlig metamorfose – oprindelig født som en fødselsdagssang til en kammerats 60 års fødselsdag. Nu med engelsk tekst af Per Riis.
Et sejt tempo med flygel- og basrif skaffer omgående plads i ørerne, finder kroppen og rydder resten af vejen ind til benet af din gamle, gloende blues-sjæl. Hele balladen kredser om en person med godt udgangspunkt og gode betingelser, men som ender med at fucke sit liv op. Chorus bærer historien og stemningen hele vejen, mens Jacob Buchanans sætter ind med sit klagende horn, der akkompagnerer den sørgelige historie. Efter 1. vers med kun flygel og guitar i brug, tackler trommer og bas ind, og senere kommer alle andre instrumenter snigende ind og fylder det musikalske landskab fra jord til himmel. I 3. vers er hele løbet kørt. HGM’s tro på, at han bare lige skulle komme helskindet over næste hurdle, så sku det nok gå, ender med at køre fast i samme smøre, indtil det er for sent. Fed historie om os alle – med iørefaldende chorus. Et hit.
Love Lost CityKiss er sangen om det sidste godnat-kys på avenue-hjørnet, som skæbnesvangert og utilgiveligt afleveres på de forkerte læber. Ingen forsoning, telefonen er tavs, fejltagelsen er uigenkaldeligt. En smooth, luftig og hurtig svingende reggae-agtig melodi, med tempo breaks, og brede keyboardsmelankolier, mens hornet sørgmodigt og blåt hænger ovenover hele nummeret og skaber stemningseffekt. Endnu et hit.

Anders Hoved har skrevet Crash on love, der er en rå, hudløs historie om den ensomme ulv i LA, der er kørt sur i sin totalt forsumpede tilværelse. Sammen med perspektivet er alt tabt, der er ikke mere at miste: selv guldtanden er solgt, og alle broer er brændt. Det er en slow bluesrock med mange mol- og maj-akkorder, der understreger håbløsheden, en seriøs ”farvel-og-go-nat”-historie for voksne!

Ekstranummeret, Summer’s on your mind, er et stemningsbelagt latin-nummer, der i et hurtigt beat flyder let af sted. Den forventningsfulde unge mand, der sidder i havnecaféens palmeskygger med sin drink, mens han venter alt for længe på at tage sig sammen til at passe op på dejligheden, som han har under observation. Pludselig en dag er hun væk – ikke engang navn og adresse fik han spurgt om.
I dette nummer bliver der også plads til afsluttende tromme- og percussionsoloer, keys- og guitar-soloer. Måske et hit.

Deleuran Release Band
Jens Chr. D. Pedersen, trommer
Morten Maltesen, bas
Mikkel Raki, congas
Jacob Buchanan, horn
Martin Jønsson, keys
Kristian Fogh, keys
Janne Leth, vocal/kor
Peter Deleuran, sang, guitar
Der er klapsalver, lykønskninger og masser af roser, og så er der tak til bandet og publikum – og lige en ekstra fri drink i baren.

Sidste nyt!

tirsdag, 20. oktober 2009

Lige her til aften, dagen før releasen, sidder min webside-maker, mr. Emil Moe, og sveder tran over koder og lay-out. Mr. Moe vil meget gerne kunne sætte en tekst ind på ”Sidste nyt”.

Det har jeg så tygget lidt på, og det kan han da i morgen aften, tænker jeg. Eller nok nærmere i overmorgen formiddag.

Men han kan faktisk også få sidste nyt, før han regner det. Det kommer nemlig her:

I morgen ved denne tid er min hjemmeside www.peterdeleuran.dk opdateret fixogfærdig. Lavet af Mr. Moe.

Det er da en nyhed der vil noget!
Så mens jeg i morgen aften står og spiller rock, kan alle, der igen og igen har brokket sig over at skulle se på det samme gamle ragelse siden 2004, lige så stille klappe hesten, nyde ((www.peterdeleuran.dk)), gå roligt til ro og sige Godnat!!

Det er  fantastisk med sådan en web-master!

Peter Deleuran